Skip to main content

Onboarding med hjerne og hjerte

Vores modtagelse af nye medarbejdere er struktureret i et onboardingprogram, så vi kan understøtte den første tid af din ansættelse. Vores onboarding handler nemlig om at klæde vores nye medarbejdere fagligt og socialt på, så du kan folde dine kompetencer ud, føle dig tryg og trives i fællesskabet.

Onboardingprogrammet strækker sig over tiden, inden du starter i jobbet, i den første tid og den videre vej, når du er tiltrådt. Du vil opleve en velkomst til Psykiatrien som organisation samt en lokal velkomst i dit eget team.

Du får tildelt en mentor, som følger dig det første år af din ansættelse og fungerer både som faglig sparring og kontaktperson, så du har et trygt sted at drøfte dine opgaver og få svar på de spørgsmål, som der kan være mange af, når du er ny i jobbet.

Du følger et fagligt introduktionsprogram i den første tid af ansættelsen. Og du har en række samtaler med både leder og mentor, så I får afstemt jeres forventninger og holder et løbende fokus på din udvikling. Vores formål er, at du ved, hvad vi forventer af dig, og at du føler dig klædt godt på til opgaven.

Onboarding

Psykiatrien Region Sjælland

Onboarding

Vil du vide mere om vores karriereveje og kompetenceudvikling?

Er du nysgerrig på dine karrieremuligheder i Psykiatrien Region Sjælland – så se vores karriereveje og hør vores medarbejdere fortælle om deres karriere i Psykiatrien.

Du kan også se hvilke muligheder der er for uddannelse og kompetenceudvikling i vores Psykiatri.

Det første skridt er at tage kontakt